Vestkysten 2018

Honda ST 1100 Pan European

Verdens "måske" bedste MC

 

HUSK - 4 hjul flytter din krop.

2 hjul flytter din sjæl.

Så blev det til en lille tur op langs den Jyske Vestkyst.

D. 11-12.5.2018

 

Vi startede kl. 8:00 fra Thomas i dejlig vejr med kurs mod Nr. Nebel. 5 MC’er med friske chaufører, og den 6 ville støde til sidst på dagen. Nogen skal jo passe deres arbejde.

Som sædvanlig skulle der købes rundstykker ved bageren i Tommerup og de skulle spises sammen med den medbragte kaffe ved Fjelsted rastepladsen. Vi aftale en rute ind over Egtved med holdt ved Egtved Pigen, for ligesom at slå hul på det kulturelle.

Der var ingen på holdet som vidste noget om Egtved Pigen, og det var der nok heller ikke da vi kørte derfra. Et dejligt sted, en kop kaffe og så kan vi krydse det af på listen også.

Landskabet omkring Egtved er oplagt til MC kørsel. Vi fortsatte videre mod Nr. Nebel og Nymindegab, op langs vestkysten til Hvide Sande. Det lykkedes os faktisk at møde op til flere Danske biler, ellers havde vi en klar fornemmelse af at køre i Tyskland. Ingen klage, kun dejligt med nogle turist kr.. Et sikkert hit er Stjerneskud på havnen i Hvide Sande. For nogen i gruppen sker det flere gange på en sæson. Stjerneskuddene blev som sædvanlig fotograferet og sendt til dem som ikke kunne komme med på turen. Kærlig mobning er tilladt i vores kredse.

 

Fra Hvide Sande kørte vi videre nord på mod Søndervig og Thorsminde. Inden vi nåede Thorsminde, lagde vi vejen forbi Vedersø Kirke (vi skulle lige være lidt kulturelle igen). Vi er jo nogen som interesserer os for 2 verdenskrig og Kaj Munk, som var præst i Vedersø, blev som bekendt myrdet af Gestapo. https://da.wikipedia.org/wiki/Kaj_Munk

 

Da vi parkerede uden for kirken, kom der samtidig en bil og holdt lige bag ved os. Ud steg en ældre herre (Nu skal jeg passe på - er selv lige fyldt 60). Han kom hen til os og spurgte om vi skulle ind og se kirken. Det var da vores plan. Han viste sig at være lokal ”fortæller” og ville gerne vise os både museet og kirken. Det var en rigtig god oplevelse og vi fik mange detaljer med hjem omkring den tid og det samfund der var i Vedersø under krigen.

 

På den gode måde mæt af indtryk, kørte vi videre i det skønne landskab mod Thorsminde. Vi gjorde holdt ved Strandingsmuseet på havnen https://strandingsmuseet.dk/. Der var gang i silde fiskeriet fra kajen hele vejen rundt. Vores livline i forhold til aftensmad ”Ole” – det var ham der skulle passe sit arbejde, ringede og fortalte at han var godt på vej. Han var faktisk ikke ret langt fra os, så vi blev holdene i Thorsminde og ventede. Ole havde som sagt aftensmad med til alle i form af bøffer, flødekartofler og salat, som skulle nydes på en gård uden for Lemvig. Jeg havde reserveret 5 værelser på Vadkærgård B&B http://www.vadskaergaard.dk/ .Her var der både køkken, stue og senge til alle. Et helt igennem dejligt sted, som klart kan anbefales. Og dem der brokker sig over priserne – skal bare blive hjemme.

Vi kørte ind til Lemvig for at provianterer til en hyggelig MANDE-aften. Ingen gik sulten eller tørstig i seng den aften. Næste dag havde vi bestilt morgenmad som blev serveret i vores køkken og der manglede heller ikke noget. Thomas skulle efter planen hjem til familie tamtam, så ham tog vi afsked med og resten fortsatte mod færgen Thyborøn – Agger. En skøn tur langs kysten op til Hanstholm med afstikkere ud til vandet ved Stenbjerg og Klitmøller. I Hanstholm gjorde vi holdt ved Bunkermusset og gik en tur i området. http://bunkermuseumhanstholm.dk/

Selve museet må besøges en anden gang.

 

Det var faktisk meningen vi skulle nå til Skagen, men det bliver en anden tur og valgte at køre direkte mod Ålborg, for at besøge HMC motorcykler i Vodskov http://www.hmcmotorcykler.dk/

Vi vidste godt han havde lukket. Det er også tilladt at blive sulten gennem vinduerne.

 

Herfra kørte vi på motorvej fra Ålborg til Randers for at hente lidt tid. Fra Randers gik vi ind i landet af småveje over Langå til Århus. Gennem Marselisborgskoven ned til Norsminde fiskehus, hvor vi fik aftensmad. Landevejen blev fulgt fra Norsminde og helt ned til Faldsled lige uden for Faaborg, hvor vi traditionen tro får en afskeds øl på havnen.

Igen en dejlig og oplevelsesrig MC tur på ca. 900 Km i gode venners lag.

 

Tak for turen ”Gutter”.