Sauerland, Rhinen & Mosel 2016

Honda ST 1100 Pan European

Verdens "måske" bedste MC

 

HUSK - 4 hjul flytter din krop.

2 hjul flytter din sjæl.

MC tur til Sauerland, Rhinen og Mosel 2016

 

Jeg havde længe gået med ønsket om igen at komme til Rhinen og Mosel området. Så læste jeg om nogen der havde været i Sauerland. Og da det ligger på vejen til Rhinen var det nærliggende også at undersøge. Det viste sig at være en stor konkurrent til Harzen og næsten ikke opdaget af MC’ister endnu. Og Rhinen og Mosel var igen en herlig oplevelse.

 

Lørdag d. 14 maj

Vi startede som altid med at mødes ved Bøjden færgen ca. kl. 6:45.

Alle mand kom til tiden + Steen (Rossi) som ville følge os til grænsen og besøge søster i Sønderjylland på vej hjem. Medbragt kaffe og rundstykker med ost er også blevet standard. Belært af tidligere ture SKAL rundstykkerne være smurt, for min topboks lugter stadig af smør. Læs forklaring her

Vejret var desværre lidt kedeligt, men det hører jo med. Humøret var højt, tøjet var tæt og tørt, endnu. Vores første stop er altid på Statoil i Padborg. Her bliver der tanket og rettet på de sidste ting inden turen går ud på stregen, syd på. Vi laver små stop for hver 150 til 200 km.

Det går vældigt, og har aftalt en hastighed på ca. 125 km i timen, for Ole kører på en næsten naked bike og med godt 700 km den første dag kan det godt være lidt hårdt. Armene bliver ihvert fald strukket ud. Henning, Thomas og jeg kan hele tiden snakke sammen gennem vores Schuberth SRC system. Det er bare super og fungerede godt på hele turen. Næsten ingen kø, ingen uheld, byger ind i mellem solen – helt fint for os.

Jeg havde hjemme fra lavet en rute med Tyre programmet - hent programmet her - som vi kørte efter. I løbet af dagen ændrede jeg adresse på min GPS til direkte på Hotellet (spørg ikke hvorfor). Da vi nærmer os havde vi på vores GPS’er forskellige bud på hvad vej vi skulle og afstanden der til var også meget forskellig. Efter ca. 80 km holdt vi ind, for noget var galt. Ja, det var mig der havde lavet en bøf i rute planen. En omvej på 160 km betyder ikke noget når bare der er lovet (kvajebajer) senere på hotellet.

Hotel Klinger ligger lidt uden for byen Plettenburg og kun en meget smal vej fører der op.

Førstehånds indtrykket var ikke så prangende, men indenfor ændre det sig hurtigt. Værten var meget imødekommen og vi bliver vist op til værelserne, som var fine, rene og i orden. Vores bagage blev hentet og kvajebajerne kom frem.

Så opdagede vi at ingen butikker havde åbent de næste 2 dage. Vi blev alle akut knas tørre i halsen – igen og 2 mand blev sendt i byen for at provianterer. Man må ikke gå tør for væske på en MC tur, vel.

En listig Græsk restaurant nede i byen, anbefalet af hotel ”mutter” serverede senere på aftenen lokal Wienerschnitzel.

 

Søndag:

Det store tyske morgenbord blev invaderet kl. 8 og der manglede ikke noget.

Sauerland som vi nu var midt i skulle udforskes. I Tyre havde jeg til hver dag lavet en tur og skylder at sige jeg ikke gav flere kvajebajer.

En tur til byen Bad Berleburg hvor vores Dronnings søster bor, var første stop. En lille hyggelig by med en masse turister og et pænt stort slot. Et besøg værd hvis man er på de kanter. Der var rundvisning mod betaling, som vi fravalgte. En kop kaffe med en meget tynd pandekage med bacon og feta blev valgt på cafeen lige overfor.

Så gik turen videre i solskin op i højderne af små snoede veje og pludselig blev det meget koldt. Ja, så koldt at der lå sne og vi kørte på glatte veje i haglvejr. Dem der kunne, tændte for varmen i håndtagene, den sidste måtte fryse. Jeg nævner ikke hvem.

Vi var nu på vej til slottet Wewelsburg som ligger tæt på byen Paderborn. Henrich Himler havde under 2 verdenskrig store planer med slottet, for det skulle være kult sted for hans SS folk.

Læs mere her

Landskabet ændrede sig til det mere kedelige jo tættere vi kom på slottet.

Vi gik en tur i området og var inde i den trekantede gård midt i slottet. Vi valgte museet fra som handler om tiden med Himler. Stedet blev vinget af på vores indre liste. Nu havde vi også været der.

Så var dagen næsten gået og det blev tid til at vende hjem mod Plettenburg igen.

Den Græske nede i byen stod igen for aftensmaden. Hyggeligt og i orden.

 

Mandag:

Dagen hvor der skulle pakkes og betales for vi skulle videre. Sauerland er bestemt et område som kan konkurrerer med Harzen. Vejene er gode, skøn natur og hyggelige byer, vi kommer igen.

Jeg havde lavet en tur af små snoede vej til vores næste overnatningssted som var i Andernach ved Rhinen, lidt nord for Koblenz. Der skal altid lidt held med når man sidder hjemme og planlægger sådan en tur og her var jeg heldig. Det var den skønneste natur kombineret med små hyggelige byer. Tiden nærmede sig frokost og et madsted skulle findes. Vi stoppede ved en lille listig cafe i en lille hyggelig by. Inde bag gardinerne stod 2 ældre damer (mellem 70 og 80) og så lidt forskræmte ud. Nej nej, kommer de her ind, ja det gjorde vi. Ved bordene sad velklædte ældre ægtepar i det fineste tøj og poppet håret. De hilste pænt på os og vi fandt et bord. Vi spurgte om det var muligt at få noget at spise, meeeen de havde kun kaffe og kage. Det lykkedes alligevel at logge varme pølser og brød med kaffe ud af dem. Der blev nu ringet rundt i den lille by. En dame kom med en pose (pølserne) og en anden dame kom for at varme dem. Ja det var en hel oplevelse og de snakker måske stadig om os der nede. Vi betalte + drikkepenge og alle hilste pænt da vi kørte igen.

Vi havde en aftale med Gert, vores 5 mand som skulle støde til i løbet af dagen, om at holde stille kl. 13 så vi kunne ringe sammen og aftale hvor og hvornår. Det gik mægtigt sagde Gert og tiden ville passe med at vi alle ville ankomme til Andernach ca. samtidig. Vi fortsatte i den skønne natur og landede ved vores forud betalte stue lejlighed midt på eftermiddagen. Nøglen var som aftalt hængt ud i carporten og sikken en lejlighed. Alt var bare rent og i orden, der manglede ikke noget.

Den lå i gå afstand til alt i byen. Vi slog så ned og fik en forfriskning medens vi ventede på Gert. Det blev efterhånden tid at finde noget aftensmad og Gert var stadig ikke kommet. Vi begyndte at blive noget bekymret, var der sket noget ??. Det lykkedes efter mange forsøg at få fat i ham på telefonen. Han kørte i ring mente han og vidste ikke rigtig hvor han var. Hans GPS’en var helt fra snøvsen. Vi forsøgte forskellige ting over telefon uden held og nu var der heller ikke mere strøm på hans telefon. Aftalen blev at han skulle orientere sig i området hvor han var og finde et sted at overnatte. Så ville vi snakke sammen næste morgen og aftale et mødested. Godt der ikke var sket noget.

Vi listede ud i bylivet for at finde et sted at spise og valgte en Thai buffet. Ingen Wiener ”Børge” i dag. Hvad der skulle bruges til aften hygge havde vi jo handlet om lørdagen. Det blev en god aften.

 

Tirsdag:

Nu var butikkerne igen åbne og alle mand gik en tur for at hente morgenmad. Hjem igen og der blev disket op. Turen i dag gik via Koblenz ned langs Rhinen til Rudesheim, sejle over på den anden side og op igen med små afstikkere ind i landet. Men først skulle vi have kontakt med Gert. Det lykkedes ikke og vi blev enige om at begynde på vores tur.

Første stop var et udsigt punkt på modsatte side at Deutsches Eck. Godt valg skulle det vise sig, for her tog vi en svævebane ned til Deutsches Eck. Gik en tur og lidt senere retur med svævebanen igen. Sikken en udsigt.

Endelig ringede Gert. Han var blevet godt sur på det hele, for efter 4 optagede overnatningssteder var han kørt hjem til Danmark igen. Den dumme GPS. Jeg vidste ikke GPS også står for – Gert Prøver Senere.

 

Nå vi fortsatte ned langs Rhinen til Lorelei som er en stor klippe som rejser sig 120 m over vandet. Den markerer det smalleste stykke af Rhinen mellem Schweiz og Nordsøen. En meget stærk strøm og skjulte klipper i vandet forårsagede tidligere mange grundstødninger. Navnet kommer fra de gamle tyske ord luren (se) og ley (sten). Oversættelsen af navnet bliver derfor "sten hvor man skal holde øje".

 

Et par afstikkere ind i landet og op i højderne, forbi monument Niederwalddenkmal. Monumentet blev rejst for at markere tilblivelsen/samlingen af Det tyske Rige efter den fransk-preussiske krig. Grundstenen blev lagt den 16. september 1871 af Tysklands Kejser Wilhelm I. Billedhugger på monumentet var Johannes Schilling og arkitekt var Karl Weisbach. Det 38 meter høje monument blev afsløret den 28. september 1883. Her sad vi lidt og nød udsigten sammen med en masse andre. Pludselig siger ham der sad et stykke fra mig – HVOR KOMMER I FRA ???. Godt vi ikke havde snakke om dem. Ham og konen kom fra Varde og kendte godt Faaborg. De var på sejltur på Rhinen. Ned igen til Rudesheim hvor vi skulle gå en tur rundt i byen for bl.a. at besøge gaden Drosselgasse. Der var levende musik og god stemning. Vi blev enige om at afvige fra vores regel om IKKE at indtage alkohol når vi kører. Et godt glas lokal hvidvin kunne vi godt tænke os. Det blev bestilt og endte med vi sad og sang med (mest Ole). Skøn oplevelse.

Vi gik en tur rundt i byen igen inden vi skulle med færgen over på den anden side og op langs Rhinen med en afstikker op i højderne. Der var igen koldt på toppen men ingen sne og vejene – behøver jeg at sige det. Resten af turen hjem fulgte vi langs Rhinen.

En dejlig dag med afsluttende hygge på terrassen inden vi gik ned i byen for at spise Wiener Børge, selvfølgelig.

 

Onsdag:

Så blev det Mosel der stod for skud.

En rute som gik lidt nord på langs Rhinen og derefter ind i landet mod Nurburg, videre ned til Cochem, op langs Mosel og ind i landet til Burg Els og hjem igen.

I en lille by lidt før Nurburg var hovedgaden spærret og vi blev ledt rundt på MEGET små veje, med hårnåle sving og stigninger. Ja de var så små at 2 MCer næsten ikke kunne passerer hinanden. Vi holdt en lille pause uden for byen. Og nu kunne vi hører ræs fra banen i Nurburg.

Da vi ankom til banen blev vi noget overrasket over størrelsen. Den er delt op i flere baner, men tager vi den store så er den over 20 km lang med en højde forskel på 300 meter. Kom ikke her, de Tyskere pjatter ikke med det. Inde midt i banen ligger der en by. Skal vi ikke gætte på de alle kan lide ræs. Vi kørte lidt rundt i området og kunne se at mange private havde lejet sig ind på banen for at teste deres egne muskelbiler.

Videre ned mod Cochem i skøn natur og pludselig stod der et skilt jeg aldrig har set på en vej før 20% stigning og vi var på vej ned. Vejen sluttede med et hårnål sving, så hastigheden blev afpasset.

Vejret viste sig nu fra den pæne side og vi gik en tur i Cochem. Den er meget turistet men også hyggelig. Vi var ikke de eneste på MC den dag.

På vej hjem skulle vi lidt ind i landet igen for at besøge slottet Burg Els. Se en lille video om området her

Man skal parkerer ca. 800 m fra slottet og kan vælge at gå eller tag bussen, som hele tiden kører frem og tilbage. Vi valgte bussen, og godt for det, for vejen er meget stejl. Det var nu meget varmt og vi havde jo ikke skifte tøj med så vi valgte kaffe og kage i det fri i stedet for rundvisning på det spændende slot. Det må blive en anden gang.

Så var dagen igen ved at rinde ud og det blev tid til at vende snuden hjem. Råhygge på terrassen ventede for ganen var tør, efter endnu en dejlig dag med mange indtryk. Ud i byen for at få noget at spise inden der skulle pakkes og gøres klar til tidlig afgang næste morgen.

 

Nurburg ring

Torsdag:

Dagen var kommet hvor vi skulle hjem igen. Morgenmaden ville vi ikke gøre meget ud af. Det blev til kaffe og de sørgelige rester i køleskabet. Det var vigtigere at komme nord på, så fandt vi nok et sted at spise på vejen. Vi kunne ikke vide hvordan trafikken ville være og Fynshav færgen skulle nås. Vejret var nogenlunde, lidt regn men det blev bedre der op af.

Det gik bare fint for trafikken voldte ingen problemer. Efter nogle timer kørsel nærmede vi os et sted som Thomas kendte fra sin tid som lastvognschauffør. Her holdt vi ind og fik tanket lidt kalorier. Da vi nærmede os Hamburg var vi i så god tid at vi kunne nå ind til Louis https://www.louis.eu/de for Thomas manglede noget til hans hjelm. Det var nu meget varmt, næsten 30 grader og der var vejarbejde over alt. Så det tog det meste af en time for at komme ud af byen igen. En del trafik på motorvejen, men det løsnede hurtigt op og det gik fint op til grænsen. Der var et lille beløb tilbage i fælles kassen, de blev brugt på 4 store øl efter Oles valg, købt ved grænsen i Kruså og skulle skylles ned på færgens soldæk. Vi nåede færgen, soldækket samt de 4 ”store” og en rigtig god MC tur var slut.

14 dage efter vi var kommet hjem, satte det ind med et frygteligt uvejr og massivt regnvejr i det område vi havde besøgt. Der skal lidt held til når man laver MC ture.

 

Vi kørte i alt ca. 2300 km på de 6 dage og turen kostede for mig ca. 5000,- med alt.

 

 

Se billeder af turen her.

 

Overnatninger:

Hotel Klinger

Lejlighed i Andernach

 

En stor tak til gutterne på turen for nogle herlige dage sammen.

 

/Benny Stubkjær Hansen