Normandiet 2014

Honda ST 1100 Pan European

Verdens "måske" bedste MC

 

HUSK - 4 hjul flytter din krop.

2 hjul flytter din sjæl.

I 1944 kom folk fra hele verden til Normandiet for at bekæmpe nazismen og genoprette freden: Amerikanere, briter, canadiere, nordmænd, danskere, hollændere, polakker, australiere, belgiere, franskmænd. Normandiet vil for altid bevare sporene fra denne historie, og de har i 70 år plejet mindet og hædret de mænd, som i stort tal har mistet livet her.

 

Her er en beskrivelse af hvad der skete på D-dagen for 70 år siden.

 

175.000 soldater. 20.000 køretøjer, 1500 kampvogne og 3000 kanoner. De allieredes landgang i Normandiet 6. juni 1944 var den største militære operation nogensinde. 4000 landgangsfartøjer skulle bringe tropper og matriel i land i det tysk-besatte Frankrig, mens 6000 bombefly og 2000 jagerfly skulle dække invasionen fra luften.

 

Torsdag 8. maj er det 70 år siden, at de allieredes øverstbefalende, den amerikanske general Eisenhover, i 1944 fastsatte datoen for Operation Overlord – invasionen. Datoen blev fastsat til 5. juni. Tyskerne vidste, at invasionen kom, men ikke hvor eller hvornår.

Om aftenen 5. juni skulle de første faldskærmstropper sendes af sted for kort efter midnat 6. juni 1944 at lande som første del af invasionsstyrken på fransk jord.

Sommervejret var ualmindelig dårligt, og i sikker forvisning om, at de allierede ikke ville angribe under så ugunstige omstændigheder, var den tyske feltmarskal Erwin Rommel rejst hjem til Tyskland. Samtidig var man i den tyske generalstab ikke enige om, hvordan man skulle bruge sine panserdivisioner. Nogle mente, at styrken skulle ligge inden i landet, så de kunne sættes ind derm hvor invasionen kom. Rommel mente derimod, at panserstyrkerne skulle trækkes helt ud til kysten, så de var klar til at slå igen med det samme.

Rommel rejste til berlin 5. juni, dels for at fejre sin hustrus fødselsdag, dels for at gøre sit synspunkt gældende over for Hitler. Samme aften blev Operation Overlord sat i værk. Invasionen var i gang.

 

En halv time efter midnat 6. juni lander engelske svævefly med 181 soldater ved klapbroen Pegasus over kanalen mellem byen Caen og havet i nærheden af Quistreham i Frankrig. De tyske vagter bliver sat ud af spillet på mindre end et kvarter, og en lille cafe ved broen bliver det første befriede hus.

I løbet af natten fortsætter landsætningen af faldskærmssoldater fra de i alt 3500 svævsfly, der lydløst glider gennem mørket med kurs mod strategiske knudepunkter bag de tyske linjer. Klokken halv seks om morgenen begynder de allierede flådeenheder at bombarderer tyskernes kystforsvar, og kanonerne fra de tyske kystbatterier svarer igen. En time senere går første angrebsbølge i gang, da amerikanerne går i land på de to vestlige strande med kodenavnene Omaha og Utah.

De øvrige invasionsstrande er Sword, Juno og Gold, og sammen dækker de over en kyststrækning på ca. 60 km.

De britiske styrker går i land på Gold og Sword, mens de canadiske styrker lander på stranden Juno lige nord for byen Caen.

 

Men vejret er ikke med de allierede, og stort set alt, hvad der kan gå galt, går galt. Særligt for amerikanerne, hvor fremstødet på Omaha Beach går helt i stå.

Et lavt skydække gør det umuligt for bombeflyene at ramme de tyske stillinger. Den høje sø gør det svært for soldaterne at holde formationerne, og mange bliver landsat på forkerte steder. Ude på havet er bølgerne så høje, at 27 ud af 32 amfibietanks synker i det hårde vejr. Inde på stranden bliver hele kompagnier udslettet i løbet af få minutter, og alt er kaos.

I tre timer er de amerikanske infanterister fanget i et inferno af død og lemlæstelse på stranden. Omkring kl. 10 sejler amerikanske destroyer så tæt på kysten ved Omaha, at de kan ramme de tyske stillinger ved direkte beskydning.

 

Først omkring kl. 13:30 – syv timer efter første angrebsbølge – kan soldaterne på Omaha rykke ind i landet. På det tidspunkt er englænderne og canadierne langt inde i landet, og på samme tid får engelske specialenheder kontakt med de første styrker, der om natten er landet ved Pegasusbroen.

Først omkring kl. 14:30 begynder tyskerne inde i landet for alvor at røre på sig. Deres 21. panserdivision rykker frem mod kysten ved Caen, og den tyske modoffensiv er i gang.

Ca. kl. 22, da feltmarskal Erwin Rommel returnerer til sit hovedkvarter, er de allierede – ganske som han forudså – etableret det afgørende brohoved.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D-Day 6/6/44

De gik i land for os.

Se også dette links.