Peenemunde i 2012

Honda ST 1100 Pan European

Verdens "måske" bedste MC

 

HUSK - 4 hjul flytter din krop.

2 hjul flytter din sjæl.

 

Turen går til Peenemunde i 2012, med et besøg i Bergen-Belsen, Berlin og øen Rygen.

 

 

 

Kort over turen.

 

Beskrivelse af Peenemunde turen:

Den startede lørdag D. 9.6 og vi var hjemme igen D. 15.6.2012

Deltagere: Lars, Thomas og jeg.

Vi skulle mødes ved Bøjden færgen kl. 6.45.

For at forkæle os lidt ville jeg hente smurte rundstykker hos den lokale bager. Belært af sidste års tur smører man ikke selv sit brød. Min topboks stænker stadig. Det resulterede selvfølgelig i jeg ankom til færgen som den sidste og var heldig at Thomas allerede havde betalt færgebilletten, så jeg kørte lige ombord.

Det var fint vejr og den smurte morgenmaden blev indtaget på soldækket. Humøret var højt.

Vores samtale anlæg af mærket Schuberth SRC (se mere her) blev synkroniseret og var klar til brug. Vi kunne nu under kørsel snakke sammen alle sammen, og på den måde også holde hinanden orienteret om farer i trafikken. Den nye motorvej fra Sønderborg over til E45 blev indviet. Og som altid når turen går syd på skal vi ind til Statoil i Padborg.

Vi var enige om at motor-stien ikke var interessant resten af dagen. Det var landevejen der stod for skud og næste stop var Friedrichstadt, også kaldet lille Amsterdam.

Den er med sine cirka 2.500 indbyggere en mindre by i den sydvestlige del af Sydslesvig direkte ved udmundingen af Trenen i Ejderen. Byen med sin retvinklede gadestruktur, kanaler og mange huse i nederlandsk renæssancestil minder om en typisk hollandsk by. Grunden er, at byen i 1600-tallet blev bygget af tilflyttede nederlandske religiøse flygtninge, som blev kaldt til Sydslesvig af den gottorpske hertug Frederik 3.. I dag findes stadig flere trossamfund i den lille by. Tyske og danske protestanter, katolikker og nederlandske menninitter og remonstranter. Der er ingen jødisk menighed i byen længere. På grund af de mange religionssamfund i byen bliver Frederiksstad også kaldt toleranceby. Det er en meget hyggelig lille by som også denne dag blev besøgt af andre MC’ister end os. De var for øvrigt også danske.

 

Videre syd på til de store diger ved Brunsbüttel. Der blev parkeret, tisset på et telefonskab, klappet et par får inden udsigten skulle nydes på en bænk på toppen af diget. Vi sad og gjorde os mægtig kloge på hvordan man skulle sejle på de oprørte vande. Og så blev det tid at inspicerer selve byen. Der var en slags byfest som gjorde at midt byen var spærret af. Det ville kræve at hestene skulle tøjres et sted og vi skulle gå for at blive klogere på hvad det var. Det blev nedstemt, i stedet valgte vi en gratisfærge over kielerkanalen til bydelen Brunsbüttelkoog og videre til Glückstadt.

 

 

 

 

 

Her tog vi færgen Glückstadt-Wischafen over Elben. Sejlturen tog en halv time så det passede lige med at indtage den medbragte madpakke. Flere lokale rockere på HD’er var også med færgen.

 

Den private lufthavn Finkenwerder tæt på Hamborg lige ud til Elben var næste mål.

Airbus ejer lufthavnen og det er bl.a. her alle Airbus A380 fly bliver malet. Desværre var de ikke færdig med at male da vi var forbi, så ingen A380 i sigte.

 

Den gamle Elbtunnel var næste stop.

Den er bygget i perioden 1907-11. Den gamle Landungsbrücke-Terminal, som er bygget i en særlig solid Jugendagtig stil, bliver bilerne sænket 23,50 meter ned med elevator inden man selv køre under havnen til Steinwerder på den anden side. En tur på 448,50 meter. Bemærkelsesværdigt anlæg, der viser den særlige kombination af håndværk og ingeniørkunst, som tyskerne har været særdeles dygtige til at præstere.

Den var desværre lukket for kørende trafik pga. renovering, skulle være fin til 100 års jubilæet. Kun cykler og gående kunne bruge den og dem var der godt nok mange af. Jeg ville gerne have nogle billeder og tog derfor elevatoren ned i dybet og gik ind i selve kanalen for at fotograferer. Tænder kameraet, linsen kører ud og så er der ikke mere strøm på. De skide opladelige batterier. Nå op igen for at hente min telefon og tilbage til elevatoren. Nu stod der pludselig 30 personer, og de 10 af dem med cykler som også ville ned i dybet. Det opgav jeg at vente på og gik tilbage til de andre. Jeg måtte finde nogle billeder på nettet i stedet.

På videoklippet her kan du danne dig et indtryk af hvordan den gamle Elbtunnel fungerer.

Klik her.

 

Vi satte kursen syd på mod hotellet Wolterdinger Hof i Soltau. En lille landsby lidt nord for Bergen-Belsen, og hotellet er fint.

Da vi efter længere tids søgning endelig fandt en som havde bemyndigelse til at udlevere nøgler, blev vi fulgt over til værelserne som var fordelt i 2 forskellige bygninger og de blev fremvist. Her er badeværelset og her er osv. – respekt. Aftensmaden blev indtaget i hotellets næsten fylde restaurant. Der hvor Lars og Thomas boede var der fest til kl. 3 om natten. Jeg hørte intet. Super morgen buffet. Hotellet kan helt sikkert anbefales.

 

Søndag D.10.6.2012:

Det er nu blevet søndag og vi skal ned og se Bergen-Belsen.

Bergen-Belsen var en koncentrationslejr godt 15 km nordvest for byen Celle nær landsbyen Bergen.

Se mere her.

Vi gik en tur i det enorme område. Der er mange massegrave med 1000, 2000 og 5000 menneskeskæbner i. Det var også her Anna Frank ende sine dage, kort før området blev befriet. Da vi kom tilbage til hovedindgangen kunne vi på et kort over området se at vi kun havde været på ca. 15 % af det.

Vi kørte igen længere syd på mod byen Celle. Inden da havde vi nogle problemer med vores samtale anlæg og ville holde ind til siden for at se hvad der kunne gøres. Thomas, som kørte forrest valgte selvfølgelig at parkerer lige ved siden af en såkaldt ”bumsencontainer”. Det kræver en forklaring. Det er en autocamper som står med snuden lige ud mod vejen. I forruden er der pyntet med rødt neonlys ”Offen”. Både fjedre og støddæmpere havde det tydeligvis ikke godt. Imedens vi holdt og rodede med e’ samtaleanlæg kom der friske forsyninger, bestående af unge hjernedøde piger, ikke tyske. De blev afleveret af en lige så hjernedøde, steoidepumpet mand, heller ikke tysker.

Vi fik alle samtaleanlæg til at virke igen. Det viste sig at være manglende tålmodighed, så turen kunne gå videre. Nå ja, de var lidt gumpetunge de to andre, kunne ikke rigtig finde 1 gear. Det var den eneste gang på hele turen, hi hi.

Vi nåede byen Celle, som for øvrigt er venskabsby med Holbæk. Her gik vi en tur i noget af den gamle bydel. Den er meget smuk og absolut et besøg værd, hvis man er på de kanter. Celle er en by med cirka 71.000 indbyggere. Byen ligger ved floden Aller der løber ud i Weserfloden. Byen ligger syd for Lüneburger Heide omkring Celle Slot bygget i renæssance- og barokstil. Den gamle bydel i Celle er helt speciel med over 400 bygninger i bindingsværk.

Vejret viste sig stadig fra sin gode side og turen gik nu mod VW byen Wolfsburg, for så kunne vi da sige vi også havde været der. Det var sjov at se da vi nærmede os byen for der var næsten kun VW’er på landevejen.

Wolfsburg er især kendt for at være hovedsæde for bilkoncernen Volkswagen samt for sit fodboldhold VFL Wolfsburg der spiller i den tyske Bundesliga, og som i sæsonen 2008/2009 overraskende vandt klubbens første tyske mesterskab.

Indtil 1938 lå der en mindre landsby ved navn Fallersleben. Den 1. juli 1938 blev byen Wolfsburg grundlagt under navnet Stadt des KdF-Wagens bei Fallersleben (dansk:Byen for KdF-vognen ved Fallersleben). Byen blev grundlagt for at huse arbejderne ved den nyligt åbnede Folkevognsfabrik som var anlagt for primært at bygge den berømte VW 'Boble',. Fabrikken er stadig placeret på stedet, selv om produktionen af Folkevognen ophørte i 1978. Under 2. Verdenskrig blev fabrikkens produktion omlagt til hovedsageligt at omfatte militære køretøjer. KdF-byens banegård blev bygget på direkte ordre fra Adolf Hitler for at sikre transporten til og fra fabrikken.

I 1945 blev byen omdøbt til dens nuværende navn, Wolfsburg, opkaldt efter et middelalderslot ved samme navn, som ligger tæt på byen. Byen er en af de eneste bygrundlæggelser i Tyskland i det 20. århundrede og har i dag ca. 121.000 indbyggere.

 

Hele dagen havde vi holdt os på alm. landeveje og det fortsatte vi med ind mod Berlin, hvor BMW fabrikken i Spandau var næste mål.

Vi vidste godt det ikke var muligt at komme ind og se noget på BMW fabrikken. Det skal bestilles lang tid i forvejen, men så havde vi da også været her.

Se mere her.

Hotellet i Berlin som skulle være vores base de næste 2 dage var nu opgaven. Ingen sag for en TomTom GPS, vel.

Det viste sig at være en alm. lejlighed i en boligblok som var lavet om til værelser med fælles the-køkken og bad på gangen. Det fungerede fint. Morgenmad fik vi på selve hotellet ca. 300 m længere op af vejen.

Vi var lidt trætte og lidt sultne oven på en lang og oplevelsesrig dag, så der var ikke den store lyst til at gå ud i den store by for at finde noget spændende at spise. Det blev til pizza lige rundt om hjørnet i det fri vel at mærke, for vejret var stadig fint.

 

Mandag D.11.6.2012:

Vi havde 2 ting på programmet og vejret var nu så godt at vi valgte ikke at tage MC bukserne på, vi kørte i cowboybukser. Fyyyyy.

Den første udfordring var Berlin Unterwelten - en stor oplevelse og med en god og humoristisk engelsk guide. Det er en stor bunker som blev brugt af kvinder og børn under krigen. Den er lidt svær at finde for de gør ikke meget ud af at reklamerer for den. Men det lykkedes og godt for det. Man må ikke fotografere nede i bunkeren, noget med skilte og sårbar maling. Er man på de kanter er det absolut et besøg værd.

Se mere her.

 

Adressen er:

Berliner Unterwelten e.V.

Brunenstrase 105

13355 Berlin

 

Den anden udfordring var Hohenschönhausen - STASI fængslet i Berlin.

I 1941 overtog det østtyske statssikkerhedsministerium STASI bygningerne og gjorde det til et fængsel. Tusinder af politiske fanger har passeret gennem dette fængsel og snart sagt alle kendte modstandere af regimet i DDR. Bygningerne og inventaret er stort set intakt og giver et skræmmende indblik i politisk kontrol og forfølgelse.

Fængslet lå i et beskyttet militært område, der var hermetisk lukket for den omgivende verden. Området var ikke synlig på noget kort over østberlin og måtte ikke overflyves. I området og i alle huse og lejligheder med vinduer mod lejren boede kun Stasis egne folk.

Vi fik en guidet tur rundt i de store bygninger. Også helt klart et besøg værd.

Se mere her.

 

Vi tog herefter ind til Brandenburger Tor. Parkerede hestene og gik en tur rundt i området.

Der var vild opstandelse med stor skærme, restauranter, boder og gøgl. Det var noget med fodbold sagde de. Og det kendte vi selvfølgelig intet til. Check point Charlie lagde vi også turen forbi. Men her måtte vi skynde os væk for den kvindelige amerikanske soldat havde et godt øje til Lars og sådan noget kan vi jo ikke have på en mandetur, vel.

Sidste stop for denne dag var et besøg ved resterne af Berlin muren. Det har ikke været nogen dans på roser at bo inden for denne mur.

Tilbage igen på værelserne, af med MC tøjet, på med noget lettere og ud i byen igen. Nu på gå ben for Thomas havde set en reklame for en restaurant med sådan en sød tjener. Den skulle ligge i nærheden. Det vise sig at være flere km væk, men det lønnede sig for det var hende der serverede og maden var god. Det perfekte falmede dog lidt da vi opdagede hun havde en stor tus på den en arm.

På vej hjem måtte der flere hvil til.

 

Tirsdag D.12.6.2012:

Vi checkede ud af hotellet og tog ind i nærheden af det store TV tårn. Midt i Berlin under S-bahne buerne på vej op mod Alexanderplatz

ligger motorcykelmuseet, der har specialiseret sig i de kendte DKW / IFA / MZ, Simson-Suhl, IWL og EMW - med andre ord. Motorcykler fra DDR. Honda, BMW, Suzuki og andre vestlige mærker er helt yt her. En dansker stod bag verdens førende motorcykel fabrik i motorcyklens barndom og han var stamfader til de østtyske motorcykler DKW og MZ - og var fødselshjælper til Audi.

Museet har 120 motorcykler, scootere og knallerter fordelt på 1.000 kvadratmeter. Har du benzin i blodet og ønsker at se østblokkens tekniske formåen i øjnene, så sæt tid af til motorcykelmuseet. Det hemmelige våben var MZ 125 RT Classic. Nu står den frit fremme, så du kan beundre den. Der er også løbende specialudstillinger i det lille specialmuseum. Er det din første tur til Berlin - og har du ikke en sygelig interesse i motorcykler - så vent til anden eller tredje gang du er i Berlin. Men så heller ikke længere. Mc museum var meget interessant.

Se mere her:

 

Turen går nu videre af landevejen til skibselevatoren Niederfinow nordøst for Berlin.

Da vi nåede frem kæmpede vi lidt med at finde en plads uden folk kom og advarede om parkerings bøder. Det viste sig at være gratis for MC’er på den lukkede parkeringsplads. Der trak nogle voldsomme skyer op rundt omkring os og jeg skal hilse og sige de havde vand og hagl med. Det regnede så meget at kloakdækslerne sprang op. Vi måtte søge ly i en nærliggende restaurant. Der gik det meste af 1 time med dette uvejr. Ventetiden blev brugt på lidt at spise. Vejret var nu tåleligt og elevatoren skulle besigtiges. Det er et imponerende bygningsværk, et badekar som skibene sejler ind i og på 5 min. bliver hejst 36 m op/ned og så sejler de videre.

Se mere her.

 

Tilbage til de nyvaskede maskiner for vi troede de værste byger nu var over, og valgte at køre videre mod Wolgast. Tro mig, det havde haglet så meget at der lå sne langs vejen.

Og det varede ikke længe inden vi kørte ind i en ordentlig vasker igen. Der fik vi testet det nye rukka tøj. – det var tæt. Lars’s tøj (som ikke er Rukka) var også tæt, men hvem ville ikke være det efter 5 dåser imprægnering.

Wolgast var en stor kontrast til Berlin. Der var meget stille. Hotellet var pænt og værelserne var i orden. Internet var gratis – me'n i må ikke downloade ulovlige programmer formanede chefen med det store mustase. Aftensmaden fandt vi på en kineser restaurant nede ved havnen.

 

Onsdag D.13.6.2012:

Se nu er vi nået til dagen hvor hovedattraktionen skal besøges – Peenemunde.

Stedet hvor de før og under anden verdenskrig udviklede og testede V1 og V2 bomberne.

Peenemunde viste sig at være meget turistpræget. Der var hoteller, sommerhuse og ferie lejligheder over alt.

Peenemünde ligger på øen Usedom i det nordøstlige hjørne af det tidligere DDR i Tyskland.

Under den Kolde Krig blev stedet brugt til militære formål, og det var derfor først efter Murens Fald i 1989, at offentligheden fik adgang til området. Selve byen Peenemünde er i dag præget af forfaldne bygninger. Der findes dog nogle interessante museer i den lille by, af hvilke hovedattraktionen er Historisch-Technisches Informationszentrum.

Se mere her.

Museumet ligger i det område, hvor tyskerne eksperimenterede med højteknologisk raketforskning fra slutningen af 1930'erne til slutningen af Anden Verdenskrig. Peenemünde anses for at være rumforskningens fødested.

Kun indgangsbygningen og det store kraftværk står endnu tilbage. I kraftværket er der en stor udstilling, der giver indblik i Hitlertysklands raket-projekter, men også i De Allieredes bestræbelser på at drage fordel af de tyske videnskabsmænds viden og erfaringer.

Peenemünde er først og fremmest kendt som stedet, hvor V1 og V2-raketterne blev afprøvet under ledelse af Wernher von Braun. Flere af dem blev affyret mod især Storbritannien, men det skete aldrig fra Peenemünde. Peenemünde blev udsat for voldsomme bombardementer af vestallierede fly, hvilket resulterede i ødelæggelser af laboratorier, affyringsramper, produktudviklingsværksteder, beboelsesejendomme og tab af menneskeliv.

Historisch-Technisches Informationszentrum byder også på en udendørs udstilling med en affyringsrampe for og modeller af von Brauns raketter. Der er desuden opstillet missiler og fly fra Den Kolde Krig.

Ved havnen ligger et ubådsmuseum. Her kan man komme ind og se U-461 . Det var Sovjetunionens største dieseldrevne ubåd, der medførte atommissiler. Den har tidligere ligget ved Kalvebod Brygge i København. Selve Peenemunde museet og ubåden nede i havnen var meget interessant og man skal mindst sætte en ½ dag af til besøget.

Sidst på eftermiddagen fortsatte vi videre til hotellet Schweriner Hof i Stralsund. Hotellet lå lige ud til det store torv midt i byen. Og der var igen gang i storskærme med noget fodbold. Og det kendte vi stadig ikke noget til.

Stralsund er en by i delstaten Mecklenburg-Vorpommern beliggende ved Østersøen og byen betegnes som porten til Rugen, og der er da også 2 flotte broer og en række små færgeselskaber, der sætter liv i byen.

 

Torsdag D.14.6.2012

Nu skulle vi rundt på tysklands største ø Rygen. Vi kørte af små hyggelige veje og flot natur ned i den sydligste spids til byen Grabow. Der var en voldsom trafik på de små veje og det undrede vi os lidt over. Men øen er meget turistpræget pga. de lange flotte sandstrande

Danskere havde vi ikke mødt mange af på vores tur indtil nu, men da vi kørte ud af en lille vej som førte ned til vandet holdt der en bus fra Langeland fyldt med danske pensionister fra Middelfart området.

Vi fik en hyggelig snak med nogle af dem inden turen gik videre nord på langs kysten. Næste stop var Prora området hvor Hitler i 1936 satte gang i et vandvids byggeri. 8 stk. 6 etagers ferie lejligheder bygget i en 4,5 km lang række. 10.000, 2 personers lejligheder med bad, toilet og køkken på gangen. Det hele ligger øde hen, for det er simpelthen for dyrt at rive ned. Det var et skræmmende syn.

Se mere her.

Vi kørte nord på igen til byen Sassnitz og videre ud på en lang tange efter byen Glowe op til Nord Rygen amt.

Ned til færgen Wittower og syd over til Stralsund. Herefter var det ud på hurtigstien, for dagen gik på hæld og det var tiden at finde det sidste hotel på vores tur.

Da vi nåede Wismar var den første del af byen ikke noget at skrive hjem om. Det lignede en fattig og slidt by, men det ændrede sig da vi nåede havneområdet og by midten. Havnen er meget flot med mange store nyrenoverede pakhuse og andre bygninger. Bymidten er også meget velholdt.

Hotellet var også i orden om end det ikke var den standard vi havde på de andre hoteller. Men der var rent og i orden og morgenmaden var også OK.

 

 

Fredag D.15.6.2012:

Så er vi nået til den sidste dag og turen gik nu hjemad. Vi aftale at det skulle være på landevej, ikke nogen motorvej. Nord for Kiel lykkedes det at finde nogle veje vi aldrig havde været på før. Det var en flot tur hjem.

Endnu en vellykket MC tur på godt 1900 km med en masse oplevelser for livet sammen med nogle herlige gutter.

Håber der går mange år endnu inden alderen naturligt lukker for disse oplevelser.

 

 

Mvh

Benny Stubkjær Hansen

 

 

 

Overnatning på turen.

D. 9 – 10.6 Wolterdinger Hof‏, In der Reith 5, 29614 Soltau +49519114854

D. 10 – 12.6 Hotel-pension Reiter, Palisadenstr. 53, 10243 Berlin +491771648043

D. 12 – 13.6 City-Hotel-Wolgast, Chausseestr. 8, 17438 Wolgast +493836207935

D. 13 – 14.6 Schweriner Hof, Neuer Markt 1, 18439 Stralsund +493831288480

D. 14 – 15.6 Pension Apostel, Neustadt 2-4, 23966 Wismar +49 (0)3841 20 90 20

 

 

Tilbage til toppen