Normandiet i 2011

Honda ST 1100 Pan European

Verdens "måske" bedste MC

 

HUSK - 4 hjul flytter din krop.

2 hjul flytter din sjæl.

Turen går til Normandiet i 2011.

 

Deltagere: Thomas, Vibeke, Tove, Lars, Gert og jeg på 4 MC’er.

Billedet er taget i Holland af en flink forbipasserende.

 

 

Turen var ikke nogen hurtig indskydelse. Ideen blev født i nogle historie timer i folkeskolen helt tilbage først i 70’erne.

Vi skylder at besøge det skæbne sted hvor mange soldater og civile måtte lade livet for et frit Europa.

Tænk hvis der ikke eksisterede nogen D-dag, tror du så Europa så ud som det gør i dag, nej vel.

Efter mange års tanker om hvordan jeg nu skulle få en sådan tur stablet på benene, besluttede jeg i sommeren 2010 at 2011 skulle være året og familien blev orienteret om mit valg. Jeg har en skøn og forstående kone som desværre straks valgte turen fra. Det er for lang en tur for mig var ordene, men tag du bare af sted selv.

Vinteren 2010/11 gik med at beskrive turen og finde data om de steder der skulle besøges. Jeg forelagde min plan for nogle af de gutter/gutinder jeg flere gange har været på MC tur med. De tog ideen til sig og turen var hermed en realitet.

Nogle fælles møder blev afholdt for at planlægge ruten og finde de steder vi ville overnatte. Vi var enige om at telt var udelukket. Ingen af os kan huske hvordan man slår et telt op – alzheimer-light. Der skulle findes alternativer, hytter, B&B eller hoteller.

Alle overnatninger blev booket hjemme fra på www.hotels.com. Google Earth var en stor hjælp til at finde overnatnings muligheder i et givent område ud fra den ønskede daglige distancer. Det kan vi godt anbefale andre at gøre. Man får meget for pengene uden for Danmark. I gennemsnit kostede en overnatning pr. person 200,- kr. og standarden var rimelig høj.

 

Torsdag d. 2/6 2011:

Dagen var kommet – endelig afgang.

Vi mødtes ved Bøjden færgehavn kl. 6:45.

Thomas og Tove havde købt morgen brød og smør. Denne gode ide havde andre også fået, så der var ikke

mangel på brød. Jeg havde lidt plads i min topboks (advarsel, sig aldrig til nogen du har plads) så her blev overskud af brød og smør placeret. Det fortrød jeg senere for låget røg af smørret, ja, der er jo træk i såån en ST’er. Næsten alt blev smurt ind i smør, også min mappe med alle guldkornene til turen. I guder et svineri.

Første stop er altid Statoil i Padborg, det er ligesom blevet en vane. Herefter gik det sydover og næste stop var efter Hamburg på tankstationen Sittensen.

Vi tog “lastbil” ruten ind i Holland til vi nåede Raststelle Eltern ved Hassellyne på vej 213.

Her tankede - både mennesker og jernheste. Det er et yndet sted for lastbilchauffører, så stedet var ikke så ringe endda. Vi var fremme ved Polysport nær Arrnhem ca. 18.30. Først troede vi det var en fejl, der var en masse sports og tennis baner, intet hotel, men den var god nok. Et super sted med hytter fordelt rundt i den lille bagved liggende skov. Hytterne var bare i orden, der var alt hvad vi skulle bruge og plads til 3 i hver. Selv taget holdt til den kraftige snorken som jo kommer med alderen. Morgenmad blev bestilt til kl. 8.

Motorcyklerne kunne ikke komme med ned til hytterne, så vi fandt en trækvogn til at transporterer vores tasker, tøj m.m. Det var varmt og alle var tørstige efter den lange tur. Intet problem, der var masser af fadøl i hanen til rimelige priser oppe i baren. Men kun en til hver, for vi besluttede samme aften at tage ind til Arnhem for at se og opleve broen “John Frost” som var med i operation ”Marked Garden” herefter kørte vi ud til gravpladsen Oosterbeek War Cemetery lidt uden for Arnhem . Operation Market Garden (17. - 25. september 1944) var en militær operation under anden verdenskrig, udtænkt af den britiske General Bernard Montgomery. Hensigten var at erobre broerne over de største floder i det tyskbesatte Holland for at lette de allieredes fremrykning ind i Tyskland. Tilbage til Polysport igen inden baren lukkede hvor et par fadbamser og Thomas’s medbragte pølsebrød blev indtaget under vinrankerne. Til køjs i ordentlig tid, for der skulle spises mange km næste dag.

 

Fredag d. 3/6 2011:

Morgenmad havde vi jo bestilt til kl. 8 og det var lige så godt som resten af oplevelsen på stedet. Den kvindelige dame som havde vagten sørgede godt for os. Der manglede ikke noget.

Det var planen vi hurtigt skulle til Rotterdam hvor Thomas ville vise rundt i noget af det kæmpe store havneområde. Det var vildt imponerende og er så stort at det ikke kan forklares - det skal ses. Det store dæmningsanlæg Oosterschelde, som ligger mellem Rotterdam og Middelburg var næste mål. Et imponerende bygningsværk som blev påbegyndt i 1958 og stod færdig i 1986. Vi kunne flere steder se de hele tiden er i gang med at udvide Holland ud i havet, respekt til det Hollandske folk. De har bare styr på det med natur kræfterne. Tænk på næsten 50 % af Holland ligger kun 1 meterover havets overflade.

Vejret var lækkert, vi var derfor ikke de eneste som ville ud til vandet den dag. Efter alle dæmningerne tog vi videre ned gennem tunnelen Westerschelde som er 6 kmlang. Næste mål var Premiere Classe hotels ved Dunkerque i Frankrig.

GPS’en ledte os ned i en gade i et tvivlsomt kvarter og stoppede os ud for en byggeplads, hmm. Vi spurgte flere forbi passerende om de vidste hvor hotellet lå. Tal Fransk, ellers får du ikke noget at vide. Og da ingen af os havde drukket, kunne ingen Fransk. Efter længere tids søgen lykkedes det at finde hotellet som var gemt bag et stort indkøbs center.

2 stk. 3 mands værelser så små at kun vores toilettasker kunne være der. Vi skulle helt ud på vejen for at skifte mening, så lidt plads var der. Men der var hvad vi skulle bruge. Et bad en seng og fast tag (snorken du ved).

Nu var det tiden at organiserer noget aftensmad. Det store indkøbscenter ved siden af hotellet blev invaderet.

Thomas har stort kørekort så han skulle styre indkøbs (last) vognen - brød, pålæg, tomater, ost, øl, vin og vand

var opgaven, ja selv regntøj til Gert havde de. Det kunne lige være i vognen. Vi må ikke glemme en ualmindelig hjælpsom engelsk talende franskmand i slagter afdelingen. Måske havde Han drukket, det fandt vi ikke ud af.

En bænk bagved hotellet blev hentet og sat op ud for vores værelser. Aftensmad i det fri, lidt koldt men hyggeligt. Ikke for sent i seng for der var 1 måske 2 museer og en masse km igen næste dag.

 

 

Lørdag d. 4/6 2011:

Vi havde også her bestilt morgenmad på hotellet. Konceptet var lidt som vi kender det på de danske Cape Inn hoteller. Det var udmærket, ikke meget plads og brødet slap op hele tiden. Med lidt tålmodighed lykkedes det alle at blive mætte. Ud og pakke tandbørsten og videre.

Det var planen hjemme fra vi først skulle ud til kysten for at se kanonerne på Batterie Todt. Men vi valgte af tidsnød at kører direkte til Le Blockhaus D’Eperlecques, som ligger inde i en stor skov. Den er lidt svær at finde ud fra deres hjemmeside, men ved hjælp at Google Earth lykkedes det at finde nogle GPS tal der virkede. Der var selvfølgelig lukket og selv om mutter gik og ryddede op havde hun ikke lyst til at tjene lidt penge en halv time før normal åbnings tid. Så vi kørte videre til La Coupole i stedet.

Her var der åbent og det var en stor oplevelse at se dette museum. Godt den grusomme mand ikke nåede at sætte det i drift. Så havde der ikke været meget tilbage af England. Der skal bruges 1,5 - 2 timer for at se det hele og er absolut et besøg vær hvis man er på disse kanter.

Nu var næste stop vores lejlighed uden for byen Huppain i Normandiet og vi valgte igen den hurtigste vej for at ankomme i ordentlig tid. Der var ikke meget trafik og vejret var flot ca. 25 grader. Så det gik bare der ud af.

Vel fremme ved Hotel Pierre & Vavanves Grenn Beach Omaha Beach fik vi noget af en overraskelse. Det var et MEGET lækkert sted og en super lækker lejlighed med egen parkering og opvarmet svømmepøl til fri afbenyttelse.

Indkøb kunne klares i SUPER U i byen Huppain ca. 3 min. væk på MC. Vi flyttede ind med alle vores ting og blev herefter enige om at alle mand tog med nede for at handle ind. Vi havde smidt penge i en fælles pulje til køb af mad m.m. og det fungerede fint. Ja der var endda overskud til slik på hjemturen. Vel hjemme i lejligheden igen. Ud på terrassen, ja såån en havde vi da også, pilsnerne kom frem i det lækre vejr inden det var tid til aftensmaden. Gert valgte sig selv som kokke snedker og det skulle vise sig at være ud over det sædvanlige. Han tryllede i køkkenet de næste dage til alles tilfredshed - NOMA kokke gå hjem, i kan ikke hamle op med Gert.

Ud på aftenen kom de sorte skyer, regn og torden. Var der nogen der sagde god planlægning.

 

 

Søndag d. 5/6 2011:

Vi stod op i strålende vejr fra meget mørke skyer. Og det holdt ved næsten hele dagen.

Efter veltillavet morgenmad som Gert (vores NOMA kok) havde tilberedt skulle der handles for Super U havde kun åbent om formiddagen. Et par mand blev sendt af sted for at klare de praktiske gøremål. Alle var herefter klar til dagens første oplevelse som skulle være byen Arromanches. På vejen mødte vi mange militære køretøjer pyntet med flag og fyldt med vinkende mennesker. På torvet i Arromanches var der sækkepibe musik og en masse militær folk og deres køretøjer. Synd for arrangørerne at vejret viste sig fra den triste side, men på sin vis passede det jo meget godt til situationen. Det afholdt sikkert en masse fra at deltage, men ikke os. Vi inspicerede byen og kysten hvor man kan se resterne af den interimistiske havn som de allierede lavet ud for byen. Der ligger stadig mange af de store beton sænkekasser som var fundament til de broer der skulle transporterer mandskab, tanks, biler, ammunition, m.m. fra skibene ind til land. Det hele blev ødelagt af en storm. Nogle af os gik op for at se en tanks og opdagede ved siden af den et skilt som viste op til en biograf. Den viste film i 360 grader. Det måtte opleves og filmen startede lige da vi ankom. Der var ikke nogen stole i biografen, men flere gelænder man kunne læne sig op af, man måtte også gerne gå lidt rundt. En helt speciel oplevelse, som kan anbefales. Der blev vist film fra området, fra den gang og i dag.

Vi gik ned i byen igen for at møde de andre. Arromanches er byen hvor de gamle krigsveteraner mødes og vi mødte tros deres høje alder mange rundt om i byen. De var alle pænt klædt med masser af medaljer og hat. Mange lokale unge var også klædt ud i militært tøj, selv sygeplejersken var repræsenteret fra den gang.

Nogen ville have lidt at spise inden vi besluttede at tage videre vest på til den amerikanske kirkegård.

Det første vi mødte udenfor kirkegården var en kæmpe parkerings plads. Der var også en stor parkeringsplads kun til mc’er. Herefter gik vi ned langs med museet hvor dem der ville se det skulle gennem metaldetektor og tasker blev gennemlyst inden man måtte gå ind, på samme måde som når man skal ud at flyve. Det må være terror truslen, ikke fordi der vil ske så meget hvis museet blev beskadiget men måske mere signal værdien af at nogen kunne finde på det over for Amerikanerne. Vurderingen er helt min egen.

Vi gik forbi museet videre ud i den store park, som var i en respektfuld orden.

Der var ikke et græsstrå der strittede nogen steder. Den asfalt belagte sti førte os ned langs vandet, vi kunne ikke se kirkegården endnu. Den kom pludselig bag nogle store buske og træer. Da blev alle HELT stille for der stod over 9000 hvide kors i snorlige rækker og en orden som kun det amerikanske militær lever op til. Ved flere kors lå buketter i anledningen af D-dagen med billeder af afdøde og familien. Det indtryk denne kæmpe gravplads gav os er uforglemmeligt.

Museet ville vi ikke ind og se, vi var mætte af indtryk for den dag. Så vi fortsatte lidt rundt i området inden vi igen vendte hjem til vores lækre lejlighed.

Gert tilberedte igen en super middag til os. Den stod på en stor beskidt bøf med salat og brød, ikke at forglemme et par pilsner og lidt vin. Rigtig hyggeligt.

 

 

 

 

Mandag d. 6/6 2011 - som er D-dagen:

Vi havde forgæves forsøgt at finde ud af om der skulle være nogle arrangementer et sted. Så vi valgte at kører ud i det blå. Første stop blev Omaha stranden. Det var uhyggeligt at stå der og tænke på hvordan stranden så ud på D-dagen. Et inferno af larm, død og ødelæggelse. 3000 mand satte livet til på stranden den dag.

Vi stoppede ved de fleste mindesmærker langs stranden og nåede til sidst til La Pointe Du Hoc som med sine

stejle skrænter hæver sig ca. 30m over havets overflade. Hele området blev bombet sønder og sammen og ligger i dag stadig uberørt med alle bombekraterne. Her havde amerikanerne holdt en mindehøjtidelighed tidligere på dagen kunne vi se. Vi kom tilfældigt til at overhøre en guide som fortalte at tyskerne havde store problemer med ammunitionen til de forskellige våbentyper hvoraf mange for længst var udgået af produktion. Den forhånd værende ammunitionen så ud til at passe, men gjorde det ikke med katastrofale følger for soldaterne. Vi fortsatte længere mod vest til byen Osmanville. Lige uden for byen står en imponerende stor frihedsstatue i blank metal. Nede ved den hyggelige havn fandt vi en restaurant hvor vi fik en kop kaffe inden vi igen vendte snuden hjem over. På vej hjem kørte vi af motorvejen forbi den Tyske gravplads med alle de dystre sorte kors. Den ligger så hoved indgangen kan ses fra motorvejen. Den har vi til gode til næste gang. Vi havde ikke været hjemme ret længe før vi hurtigt måtte ud på græsset med kameraerne for en buldren i det fjerne nærmede sig. Det var 2 store 4 motors propel fly som dem der deltog i krigen. De kom lige ind over os i lav højde. 15 min. senere kom der en mere, et flot syn.

Denne aften skulle en restaurant nede i byen invaderes. Vi fandt en hyggelig lille en med udendørs servering lige ud til havnen. De valgte menuer var meget forskellige, lige fra vegetar ret til den helt store fiske ret. Ja, Thomas havde gæller og slog med halen flere timer efter. Jeg siger ikke hvad han bestilte.

En gå tur ned til det vand - som ikke var der. Det var ebbe, og alle bådene i ydrehavnen stod på bunden. Inderhavnen var lukket med en sluse så de store fiskerbåde var sikret vand under kølen.

 

Tirsdag d. 7/6 2011:

Tirsdag gik turen langs vandet til byen Ouistreham ikke så langt fra Caen. På vejen holdt vi ind på parkerings pladsen og det højt liggende udkigs punkt ved 360 graders biografen uden for byen Arromanches. Her holdt en del motorcykler og de fleste var selvfølgelig danskere. Vi fik en hyggelig snak med dem inden vi fortsatte mod vores mål som var den store bunker “Atlantic Wall Museum - Le Grand Bunker”. Den ligger ikke ret langt fra stranden men alligevel oppe i byen, og var godt kamufleret den gang. Det er en stor 5 etagers observationsbunker med mange af de oprindelige installationer i behold. Den er en oplevelse og er meget troværdigt indrettet som det så ud den gang, og udsigten fra øverste platform er fantastisk. Det koster 7 Euro pr. voksen. På vej hjem fik vi noget af en udfordring. Gert og Lars skulle tanke men der er ikke mange tankstationer i området og Gert kørte efterhånden kun på dampene da vi endelig nåede tanken i byen Huppain tæt på vores daglige indkøbs center Super U. Der kunne kun bruges kort og den dumme automat ville da ikke snakke med danske kort den dag. Nu er det sådan at jeg kører på en ST’er. Den er ikke kronisk tørstig som visse andre mc’er. Så jeg måtte på jagt efter en anden tank og fandt en ca. 4 km væk. En sodavands dunk blev fyldt med benzin, nå ja jeg kom også lidt på ST’eren - bare et par liter så’n for hyggens skyld. Tilbage til de andre med reservedunken og en forklaring på hvor de kunne tanke.

Hen på eftermiddagen var vi hjemme igen og der skulle pakkes. For næste morgen gik turen videre mod Tyskland og Mosel. En tur på ca. 600 km.

Aftens maden stod på rester fra køleskabet og der var også til en madpakke til næste dag.

 

Onsdag d. 8/6 2011:

Vi stod tidlig op alle mand. Vejret var lige som vi havde bestilt det - let

overskygget med chance for sol ind imellem. Rigtig MC vejr. Vi valgte de Franske betalings motorveje fordi de er gode at køre på og der er ikke så meget trafik. Turen gik lige igennem Paris, så vi fik et glimt af Eiffeltårnet. Thomas havde på hans GPS det nyeste kort så han førte an. Vi aftalte at holde tæt afstand gennem Paris. Jeg kørte nr. 3 i gruppen og beroligede med at jeg nok ved hjælp af min GPS skulle finde ud af byen hvis gruppen blev delt i 2. Men hvad skete der midt inde i byen. Jeg fik en meddelelse i hjelmen – GPS disconnectet. Den var gået tør for strøm, selv om den sidder i en ladestation – Bilka p... Nu var det bare med at hænge på Thomas indtil vi var vel ude af den stærkt trafikerede by. Det gik heldigvis som forventet. Ved næste stop konstaterede jeg en dårlig forbindelse ved holderen til GPS’en. Det blev løst og vi var igen klar til nye udfordringer.

Det gik bare der ud af og vi var fremme ved hotellet Le Mas i byen Longyuon sidst på eftermiddagen.

Da vi kom ind i receptionen tænkte jeg, at dømme ud fra lugten er det her et gammelt billigt hotel men pænt og i orden. Der tog jeg fejl. Mutter ved skranken var en sur og bestemt dame som gang på gang sparker til hotel fatter, for han haltede fælt. Her kan i nok hører hvor Vores tillid lå. Han var en hyggelig gammel fætter der en gang imellem faldt i søvn bag ved hans computerskærm. Det gjorde ikke noget for han havde lovet mutter at vågne når der kom gæster i receptionen.

Vi bestilte bord i restauranten samtidig med vi bookede værelser, og plads til jernhestene i forsvarligt aflåst baggården. Hotel fatter haltede ud og viste os hvor.

Vi beklagede os over værelserne for 2 mand skulle sove i db. seng kun med en dyne. Derfor spurgte vi hvad det ville koste med et værelse mere. Ikke noget problem det ændrede hende der sparker uden beregning - men der tog hun røven på os. Eller var det os som ikke forstod hendes forklaring. Vi fik en nøgle til et værelse mere så vi nu rådede over 3 værelser. Alle var glade og vi skulle ud og se lidt på byen inden aftensmaden. Nøglerne blev afleveret i receptionen, for der var det meste af en træstamme som vedhæng. Den var umulig at have i lommen. Byen blev inspiceret og en øl blev indtaget på et lokalt værtshus med udendørs servering.

Tiden nærmede sig 19:30 og det bestilte bord stod klar i restauranten. Hallo, det var ikke bare en restaurant for lausige mc’ister. Nej det var en af de dyre af slagsen. Igen var der meget forskel på hvad godtfolk havde lyst til. Nogen var til den HELT store menu, andre var mere beskedne. Sådan er vi jo så forskellige.

Kokken kunne godt måle sig med Gerts gastronomiske kunnen. Jeg har aldrig fået en bøf der var så mør og smagte så godt. Det de andre fik, var også ud over det sædvanlige. Det var helt suverænt. Vi var nogle stykker som sluttede af med kaffe og cognac i de tilstødende lokaler.

Der var bare stil over det – kom ikke her.

Da vi alle skulle til køjs opstod panikken. Værelse 7 var inddraget af hende der sparker. Hun var for øvrigt også

gået til køjs og overlod nu panikken til hotel fatter. Vi fik en historie fra de varme lande og måtte erkende at han jo havde fat i den lange ende. Han havde nøglen og måtte ikke udlevere den efter strenge ordre fra hende du ved.

Vi fik forhandlet os frem til en pris på værelse 7 og alle gik nu til ro.

Ja, det hører med til oplevelsen.

 

 

Torsdag d. 9/6 2011:

Næste dag havde hotelfatter næsten stress, for han skulle på marked i den nærliggende by og han ville gerne have betalingen ordnet inden. Typisk fransk, mig selv først.

Nå vi fik den lille formalitet klaret og jeg håber han kom lidt for sendt til det skide marked.

Vi kørte fra Hotel La Mas ca. kl. 9 med kurs gennem Luxenburg mod Trier i Tyskland. Den gamle byport skulle besigtiges, medens Thomas holdt hestene. Videre ud langs Mosel med holdt i Bernkarstel-kur, nede ved vandet selvfølgelig, ren idyl.

På vej videre op langs Mosel til det næste hotel ledte en omvej pga. vejarbejde os op igennem fine hårnåle sving med et holdt oppe på toppen og super udsigt ned over Mosel floden med de mange fragtskibe. Ned igen og hen til hotellet som lå i byen Enkirch.

Hotel fatter var en ældre lun jyde der bare ikke kunne jysk men kun tysk.

Han var i gang med at opkøbe det halve af byen for han havde en kro der, et hotel der, en restaurant der og så lige et hotel mere der. Det meste af gaden var sku’ hans. Han gik også rundt med sådan et skævt smil hele tiden.

Men tag ikke fejl, det var i orden det hele og prisen kunne der heller ikke klages på. En hyggelig aftens tur på gå ben rund i den idylliske by inden aftensmaden, som blev indtaget i en af hotel fatters restauranter.

Gert, Lars og Vibeke havde pga. noget som skulle nås hjemme, sidste dag på turen og ville køre hjem kl. 3

næste morgen så de gik tidligt i seng. Ha, det gjorde vi andre da også.

Vi var så trætte at vi sov fra kl. 21 til kl. 7 næste morgen. Nå ja, man skal vel lige op kl. 02 og klarer det man plejer. Man er jo menig medlem af NPK.

 

 

Fredag d. 10/6 2011:

Thomas, Tove og jeg indtog et vel dækket morgenbord over ved hotel fatter kl. 8. Der manglede ikke noget.

Den lune Tyske/jyde fik sin betaling og vi drog ud i den skønne natur igen.

Jeg havde en tur på GPS’en som skulle lede os op i landskabet gennem nogle dejlige sving og ned til Mosel

igen. Byen Cochem var næste mål. Den er absolut et besøg værd. Thomas og jeg ville gerne med turist traktor toget ud og se byen. Vognene blev fyldt med turister og alle havde betalt de 5 euro. Men da vi skulle sætte i gang så ville bæstet ikke. Der blev kæmpet lidt med den medens vi alle sad og så på. Men bæstet vandt, vi fik pengene retur og valgte en kop kaffe på bænken i stedet.

Videre langs Mosel mod Koblenz med stop flere steder bl.a. ved en stor sluse. Thomas og jeg så på vand, skibe og sluser. Tove drillede små firben som stæsede rund på kanten ned til slusen.

Koblenz og Deutsches Eck var hurtigt overstået. Man skal nu betale for både parkering og for at komme ind på området. Vi valgte det fra og kørte videre. Ideen var at kører over på den anden side at Rhinen, så kunne vi jo se over på Deutsche Eck. Men sikke et kvarter, vi var sikre på der ville mangle en sidetaske hvis vi holdt stille i mere en 2 min.. En masse vejarbejde gjorde det ikke muligt at komme ned til Rhinen, så vi fortsatte stille og roligt nord på. I en lille by nord for Koblenz gjorde vi holdt og gik ned gennem gågaden for at finde lidt at spise. En lille fortovs restaurant blev valgt. Det var god mad og kostede næsten gratis.

Hotel Mercur ved Køln Vest var næste mål.

Om aftenen kørte vi en tur gennem Køln byen. Et sandt mareridt, men Domkirken som er Tysklands mest besøgte seværdighed var flot. Vi handlede et par øl, lidt brød og pålæg og valgte at krumme hele værelset til ved Tove og Thomas.

Tidligt i seng for vi ville kører kl. 5.30 næste dag. Nu var vi mætte af indtryk og ville gerne hjem.

 

 

Lørdag d. 11/6 2011:

Jeg vågnede kl. 5 lige til tiden, men det var ikke vækkeuret i telefonen der fik skylden. Det havde jeg stillet forkert, så der var ingen farer for det vækkede nogen. Nå der er vel visse fordele ved at være 50+.

Da vi var klar til at bære alt vores udstyr ned til mc’erne var elevatoren selvfølgelig ude af drift og vi boede på 4 og 5 sal. Tro mig, vi fik varmen.

Der var enighed om at lægge hestene op i den hurtige rulle, så det gik bare der ud af.

Turen hjem gik uden problemer og Bøjden/Fynshav færgen nåede vi som sædvanlig 2 min. før afgang. Sådan er det mærkelig nok hver gang vi kommer syd fra.

Vel hjemme igen ca. kl. 15 efter en suveræn tur på 3600 km som bliver svær at overgå, for det var bare TUREN. Alle de indtryk sidder dybt i os og giver stof til eftertanke i lang tid.

Et godt kammeratskab, en vilje til at vise hensyn og en lyst til fælles oplevelser gjorde turen unik.

En stor tak til Gert, Thomas, Tove, Lars og Vibeke.

Med venlig hilsen

Benny Stubkjær Hansen

www.sttossen.dk

 

 

 

Adresser og GPS koordinater på overnatninger og nogle af de steder vi besøgte.

 

•Polysport

Admiraal Helfrichlaan 89, Dieren 6952 GD Holland

GPS 52.05246,6.08381

 

•Broen ”John Frost” i Arnhem.

GPS 51.97519,5.91321

 

•Oosterbeek War Cemetery .

51.99318,5.84820

 

•Det kæmpe dige projekt ved Oosterschelde.

http://en.wikipedia.org/wiki/Oosterscheldekering

 

•Premiere Classe hotels ved Dunkerque i Frankrig.

GPS 51.02756,2.34480

 

•Le Blockhaus D'Eperlecques Museum

Rue du Sart 62910 Eperlecques, Frankrig

http://www.leblockhaus.com/modulosite2/welcome-gb.htm

 

La Coupole Rue Mont à Cars 62570 Helfaut, France

GPS 50.70588,2.24089

http://en.wikipedia.org/wiki/La_Coupole

 

•HOTEL Pierre & Vacances Green Beach Omaha Beach

GPS 49.33955,-0.77180

 

•http://www.cultours.dk/rejser/militerhistoriske-rejser/normandiet-ii/turens-program

•Omaha Beach , Normandy American Cemetery and Memorial

GPS 49.33955,-0.77180

 

•Le Mas Et La Lorraine Chateaux & Hotels Collection 65 Rue Augistrou,Longuyon, 54260 Belgien.

GPS 49.44396,5.60426

 

•Hotel Loosen i byen Enkirch ved Mosel.

GPS. 49.98460,7.12280

 

•Mercure Hotel Koeln West Horbeller

Str. 1, Cologne, 50858 Tyskland

GPS 50.88215,6.89296

 

Tilbage til toppen

 

 

 

 

Se adresser og GPS koordinater nederst på siden.

 

Se også de videoer jeg har taget med min mobil. Her nedenfor.